Medmenneskelighed og empati er bedre mod demens end piller

Ældre med demens lider under omverdenens negative og angstprægede syn på dem og deres sygdom. Det mener tidligere sosu-assistent Christian Christensen, der vil bruge sit otium på at udbrede en anden tankegang.  

Reklamer

Læs også artikelen i Kristeligt Dagblad

christian christensen foto Ulla Skovsbøl
Christian Christensen droppede jobbet som planteforsker og blev færdig som soso-assistent som 57-årig. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Demens er de pårørendes sygdom. En sygdom værre end døden. Han er jo helt væk. Demens er sygdommen, hvor man langsomt svinder bort. Hun er som en levende død. Et menneske uden hukommelse er ikke længere et menneske længere…

Hver gang Christian Christensen hører den slags udsagn – og det gør han jævnligt i medierne og fra folk, han møder – får han et bistert udtryk i sit ellers så venlige ansigt.

”Når vi taler om mennesker med demens på den måde, er vi med til at stigmatisere dem og gøre livet endnu sværere for dem, end det er i forvejen. Det er svært at være pårørende, det skal jeg gerne medgive. Men indimellem får jeg lyst til at råbe til folk: Så løft dog blikket fra jer selv. Det er jo ikke jer og jeres tab, det handler om, men den, der faktisk har sygdommen,” siger han.

”Vi har brug for en ny omsorgskultur, hvor vi gør op med den ensidigt medicinske forståelse af demens, og i stedet finder medmenneskeligheden frem og begynder at se dem, der har sygdommen, som mennesker og ikke bare som diagnoser. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at vi har brug for et paradigmeskift – og den proces starter i sproget, ” siger han. Fortsæt med at læse “Medmenneskelighed og empati er bedre mod demens end piller”