Hold ferie på toppen af Rotterdam – byen med haver på tagene

Læs også artiklen i Politikens rejsetillæg 

Brunch på Op het Dak. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Rotterdam har et lidt kedeligt ry. Navnet klinger af himmelstræbende beton og storby uden sjæl men med en gigantisk containerhavn. I Amsterdam rynker de på næsen af lillebror mod syd:

Hvorfor spilde feriedage dér, når man kan bruge dem i deres egen elskede gamle kanalby? Men Rotterdam er bedre end sit rygte, og vil man bruge en enkelt dag på at afprøve påstanden, kan man for ca. 200 kr. købe en returbillet til hurtigtoget Intercity Direct og nå Rotterdam på en halv time både fra Amsterdam Central og fra Schiphol Airport.

Så snart man står af toget, bliver man mødt af den spændende, nye arkitektur, som præger byen. Det begynder allerede med banegården.  Rotterdam har de seneste 30 år satset på nyskabende og tit eksperimenterende arkitektur, og byen er fuld af fascinerende og overraskende moderne bygninger.

Den triste forhistorie er, at Rotterdams historiske centrum stort set blev udraderet af tyske bombardementer i maj 1940, da landet blev besat. Titusinder mistede hus og hjem, og i de første årtier efter krigen drejede det sig først og fremmest om at få bygget en masse boliger uden særlige hensyn til æstetik og arkitektonisk kvalitet. Men i 1980erne blev kursen lagt om.

I de senere år har bystyret også været optaget af at gøre byen grønnere – ikke mindst Rotterdams fjorten kvadratkilometer flade tage, som i stor stil er ved at blive omdannet til taghaver.

1  Brunch på Op het Dak

Taghaven Op het Dak. Foto: Ulla Skovsbøl

Advertisement

London har mere end 600 skolehaver

Læs mere om Londonds skolehaver her:  RAPPORT_Skolehaver-London

I London har mere end 600 byskoler i de seneste år anlagt skolehaver opmuntret af byens borgmester Boris Johnson og miljøorganisationen Capital Growth.

I anledning af Olympiadeåret var det bystyrets og Ngo’ernes mål, at der skulle etableres 2012 nye ”growing spaces” rundt om i storbyen.  De mange nye dyrkningssteder skulle anlægges som fælles byhaver, urban gardens, på sportspladser, i baggårde, på hustage og andre utraditionelle steder. Formålet var at at sende et signal om byens vilje til at fremme en bæredygtig udvikling, klimabevidst adfærd og til at forkorte fødevarernes ”food mileage” – længden af den vej, maden tilbagelægger, før den havner på tallerkenen.

Mange af de nye haver er skolehaver, der også tjener en række pædagogiske formål. Haven er kommet på den skolernes pædagogiske dagsorden som et alternativt, udendørs læringsrum i London lige som i mange andre storbyer i Europa og USA. Også i Danmark har der i de seneste år været stor interesse for haven som læringsrum, men især i store byer er det en stor udfordring at få skolehaverne til at fungere. Derfor er erfaringerne fra London spændende i en dansk sammenhæng.

Læs mere om skolehaverne i London på skolehavesitet skolehaver.com

Læs rapport fra studierejse til fem grundskoler i London, som alle gør sig bemærkede med forskellige former for skolehaver: Download rapporten her.

Høns og have udkonkurrerer sprut og sprøjter

Se billedreportagen i fagforeningen FOAs blad, september 2012

Sundholm på Amager, der er aktivitetscenter for hjemløse med misbrug og psykiske problemer, har  succes med at tilbyde havearbejde som “flexibel beskæftigelse” til brugerne. 

Sundholm anlagde sidste år en byhave på en gammel grund, hvor der før bare var ukrudt, affald og gamle drivhuse med smadrede ruder. Nu er der grønsagskasser, blomstereng, høns, kaniner, bålplads og ”flexibel beskæftigelse” til otte af Sundholms brugere.

De er typisk hjemløse med misbrug og psykiske problemer. Og haven er en succes. Sidste år halverede brugere med have-job misbruget og fik det klart bedre af arbejdet med planter og dyr i det fri. Byhaven er en lille grøn oase og et hit både hos Sundholms brugere.

” At få noget til at gro og drage omsorg for levende væsner, det er rigtig godt for alle mennesker, men især for vores brugere,” siger havens leder Torben Schølow.

Torben Schølow var oplagt til jobbet som chef for Sundholms byhave. Han er ansat som pædagogmedhjælper, men er også uddannet gartner. Det har han god brug for i hverdagen, selv om det sociale arbejde kommer i første række. Og han synes, det er dybt tilfredsstillende at arbejde i byhaven.

”Socialt er det bare kanon! Det har åbnet noget for mig, jeg ikke have troet, jeg ville opleve. Selv om man er misbruger og hjemløs, er man jo et menneske som alle andre, og jeg er virkelig kommet til at holde af vores brugere,” siger han.

 I haven får brugerne noget meningsfuldt at stå op til, og samarbejdet i det fri giver en følelse af fællesskab. Der er arbejdsopgaver til forskellige temperamenter og kompetencer.

Erfaringer fra 2011 viser også, at de brugere, der arbejder i haven, formåede at halvere deres misbrug. En af dem,der har den type erfaringer er  Arnannguaq Petersen.

Hun har levet et hårdt liv med massivt druk. Nu er hun superstolt, fordi det er ni dage siden, hun sidst har drukket. Hun besluttede at stoppe fra den ene dag til den anden. Torben gik med hende til læge, hvor hun fik antabus og hjælp til afvænning. ”

Ordforklaring: Flexibel beskæftigelse

• er et særligt arbejdstilbud for socialt udsatte på Sundholm. Formålet er først og fremmest personlig udvikling og social integration, og man får ikke løn, men en ”arbejdsdusør” på 14 kr. i timen. Beskæftigelsen er inden for vedligehold af grønne områder, rengøring, på forskellige værksteder og i haven.

Formålet med flexibel beskæftigelse

• Fast dagsrytme
• Sociale kompetencer
• Forskelligartede kompetencer
• Bedre selvværd