USA: Skolehaver forbedrede læring, sundhed og trivsel hos fattige børn

Skoleleder Raymond Isola fra San Francisco så markant bedre præstationer, motivation, sundhed og trivsel hos sine fattige og dårligt stillede elever,efter at skolehave kom på skemaet. Nu lærer han andre amerikanske skoleledere samme lektie.

Læs mere på skolehaver.com

Raymond Isola var skoleleder i 13 år på Sanchez skolen i et af San Fransisco dårligst stillede kvarterer. Foto: Ulla Skovsbøl
Raymond Isola var skoleleder i 13 år på Sanchez skolen i et af San Fransiscos dårligst stillede kvarterer. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Raymond Isola sagde ja til en af sit livs største udfordringer, da han i 1999 accepterede jobbet som skoleleder på Sanchezskolen i et fattigt skoledistrikt i San Francisco, Californien. De fleste indbyggere i kvarteret var latinamerikanere og mexicanere med dårlige jobs og lave lønninger, og skolen var fuld af børn, der ikke klarede sig særlig godt på nogen måder.

80 pct. af eleverne kom fra hjem med lav indkomst. 60 pct. havde engelsk som fremmedsprog og hver fjerde elev var et diagnose-barn med behov for specialundervisning. Dertil kom at mange af børnene var dårligt ernærede og ikke fik nok at spise derhjemme.

Den situation er ikke usædvanlig for en amerikansk skoleelev, for hvert fjerde barn i USA er ifølge Raymond Isola ”food insecure” og kan altså ikke være sikker på, at der er mad på bordet ved næste måltid – endsige sund mad.

Fortsæt med at læse “USA: Skolehaver forbedrede læring, sundhed og trivsel hos fattige børn”

Advertisement

Skifergas-eventyret i USA truer drikkevandet

Udvindingen af skiffergas involverer kolossale mængder af vand tilsat farlige kemikalier som pumpes dybt ned i undergrunden, hvor de truer drikkevandsressourcerne.

Udvindingen af skiffergas involverer kolossale mængder af vand tilsat farlige kemikalier som pumpes dybt ned i undergrunden, hvor de truer drikkevandsressourcerne.

Hør indslaget i Orientering på P1 5.5.13

Yuri-skiffergas_500

Det amerikanske skiffergaseventyr vender op og ned på den amerikanske energisektor. Skiffergassen findes i rigelige mængder ikke mindst i gasfeltet Marcellus Shale, og bliver set som en kærkommen mulighed for at forbedre forsyningssikkerheden. Skiffergassen skaber arbejdspladser og økonomisk vækst – men udvindingen kan også vise sig at få helt uoverskuelige miljøkonsekvenser.

Professor i geomikrobiologi Juri Gorby fra Rensselaer Polytechnic Institute i Troy i staten New York er en af de skeptikere, som advarer om risikoen for, at skiffergasindvindingen ødelægger vitale drikkevandsressourcer og får alvorlige konsekvenser for folkesundheden i udvindingsområderne.

Hør ham i Orientering på P1

USA rydder op efter Agent Orange i Vietnam

Med 37 års forsinkelse rydder USA nu op i dioxin-forureningen fra sprøjtemidlet Agent Orange i Vietnam. Giften har forårsaget massive skader på mennesker og miljø.

Global Økologi, september 2012

Ageng_orange_born480
Med 37 års forsinkelse rydder USA nu op i dioxin-forureningen fra sprøjtemidlet Agent Orange i Vietnam. Giften har forårsaget massive skader på mennesker og miljø.

Torsdag den 9. august 2012 kunne de internationale nyhedsbureauer rapportere fra en lille men skelsættende begivenhed. En amerikansk-vietnamesisk ceremoni i Danang Airport, Vietnam, som markerede indledningen på et stort oprydningsarbejde.

Efter næsten fire årtier har den amerikanske regering bevilliget 41 mio. dollars til oprensning af den massive dioxin-forurening, som er resultatet af USAs brug af sprøjtemidlet Agent Orange under Vietnamkrigen.

Hen ved en femtedel af junglen i Sydvietnam – formentlig omkring 20.000 km2 – blev ødelagt af sprøjtningen, og store område kan stadig ikke dyrkes på grund af forureningen. Skaderne på menneskers liv og helbred er enorme, men ikke systematisk dokumenterede.

Vietnameserne siger, at 400.000 mennesker er døde på grund af Agent Orange, og at antallet af kræfttilfælde og fosterskader skal tælles i millioner.

Oprydningen begynder på en række såkaldte hot-spots, hvor sprøjtemidlet blev oplagret, lastet og gjort klar til brug, eller hvor der har været sprøjtet særligt intensivt. Frem til 2016 vil forurenet jord og sedimenter fra disse hot-spots blive fjernet og varmebehandlet, så dioxinen bliver ødelagt.