Miljøforkæmper og Nobleprisvinder Wangari Maathai er død

Wangari Maathai, den kenyanske miljøforkæmper og Nobelprisvinder er død efter længere tids sygdom. Hun grundlagde The Green Belt movement, som har plantet millioner af træer i Afrika.

Reklamer

Wangari Maathai, den kenyanske miljøforkæmper og Nobelprisvinder er død efter længere tids sygdom. Hun grundlagde The Green Belt Movement, som har plantet millioner af træer i Afrika.

Foto: Ulla Skovsbøl

I 2004 modtog Maathai som den første afrikanske kvinde nogensinde Nobels fredsprisen. Hun fik den for sin indsats for bæredygtig udvikling, demokrati og fred i Kenya.

I en periode var Wangari Maathai desuden  miljøminister i Kenya, men det er dog især hendes indsats i Grønne Bælte-bevægelsen, der gjorde hende kendt.

Nobelkomiteen blev kritiseret for at have givet fredsprisen til Maathai, der først og fremmest var kendt som miljøforkæmper. Men selv slog hun på, at der er en sammenhæng imellem miljø og fred.

6.juli 2011 blev Wangari Mataahai udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet og gav i den anledning en gæsteforelæsning.

Læs om det på skovbol.dk og hør Ulla Skovsbøls interview med hende.
Wangari Mataathai døde efter længere tids kamp mod en kræftsygdom. Hun blev 71 år.

Læs mere om Wangari Maathai her

Renseanlæggene kan spare penge og energi ved at udnytte biogas fra slammet bedre

Horsens Vand sparer med små midler syv millioner kwh ved at udnytte spildevandsslam mere effektivt til biogas. Mange andre vandselskaber kan gøre det samme og oven i købet få tilskud fra energiselskaberne.

Læs artiklen i Danske Energi, december 2010

Horsens Vand sparer med små midler syv millioner kwh om året ved at udnytte spildevandsslam mere effektivt til biogas. Mange andre vandselskaber kan gøre det samme og oven i købet få tilskud til investeringen.250_Horsensvand

Nicolaj Ørskov Olsen er både glad og stolt. Som driftschef ved Horsens Vand har han nemlig med en beskeden investering på godt tre mio. kr. formået at skære 4,5 mio. kwh af det årlige energiforbrug på byens centrale spildevandsanlæg. Næste år kommer besparelsen endda helt op på 7 mio. kwh, uden at det koster yderligere.

Slammet fra renseprocesserne er kernen i besparelserne. Før det bliver ekspederet videre som gødning til landbruget, bliver slammet nemlig afgasset i rådnetanke, og de fungerer i praksis som biogasanlæg.

Hidtil har de bare ikke været særligt effektive, men med en serie enkle ændringer er biogasproduktionen nu øget så markant, at renseanlægget fra 2012 bliver nettoleverandør af energi. Historien bliver ikke ringere af, at DONG Energy har købt registreringsrettighederne til besparelsen for godt 600.000 kr.

Ny teknologi kan revolutionere spildevandsrensning

BioBoosteren er et ekstremt kompakt og mobilt renseanlæg, som kan rense spildevand til drikkevand. Det kan få stor betydning i lande med alvorlig vandmangel.

BioBoosteren er et ekstremt kompakt og mobilt renseanlæg, som kan rense spildevand til drikkevand. Det kan få stor betydning i lande med alvorlig vandmangel.    

NYT: Læs artiklen om perspektiverne i den nye teknologi i Dansk Vand 29.3.2010   

 I januar 2010 indviede miljøminister Troels Lund Poulsen Danmarks første BioBooster renseanlæg i Bjerregrav ved Viborg. Det skal rense spildevand for landsbyens ca. 1000 indbyggere og fungere som testanlæg for Grundfos, der har udviklet den nye renseteknik baseret på membranteknologi. 

Grundfos´ bestyrelsesformand, Niels Due Jensen, forklarede viceborgmester Karin Gaarsted (S), Viborg om membranteknologien

 

  BioBooster-anlægget er så kompakt, at det kan være i en container. Det er fleksibelt og mobilt, fordi man kan bygge nye containere på eller tage dem væk efter behov, som om det var Legoklodser, og der er ingen lugtgener. Det rensede vand kan genbruges umiddelbart lokalt for eksempel til markvanding eller som procesvand i virksomheder. Vandet kan endda blive så rent, at det kan  sendes tilbage til vandhanerne som drikkevand.    

Bioboosteren kan betyde en revolution i måden at håndtere spildevand på både i Danmark og i udlandet. Den kan være vejen til et opgør med mange årtiers centralisering af spildevandshåndteringen herhjemme, og den kan løse alvorlige forsyningsproblemer i områder, som plages af tørke og vandmangel.  

Kommunerne kan spare mange penge med den nye teknologi, mener direktør Bent Gadgaard, BioBooster

 

 I Danmark vil kommunerne kunne spare millioner af kroner, hvis de vil satse på at rense spildevand lokalt på små anlæg med den nye teknik, mener Bent Gadgård, der er direktør for i Grundfos BioBooster. Han vurderer, at en kommune som Viborg vil kunne spare omkring 70 millioner kroner af den regning på 600 millioner til kloakker og spildevandrensning, som venter i de kommende år. På landsplan løber den potentielle besparelse op i flere hundrede millioner.    

Hør hele Klima & Miljø på P1 – 19.2.2010   

Grundfos efterlyser politisk opbakning til grøn teknologi

Der skal flere penge og mere lovgivning til for at Danmark kan bevare sit forspring inden for grøn teknologi, mener Grundfos’ bestyrelsesformand Niels Due Jensen

Læs mere om Due Jensens holdninger i Dansk Vand 29.3.2010 og hør ham uddybe sine synspunkter i Klima & Miljø på P1 februar 2010.

Der skal flere penge og mere lovgivning til for at Danmark kan bevare sit forspring inden for grøn teknologi, mener Grundfos’ bestyrelsesformand Niels Due Jensen.

Danske virksomheder får ikke tilstrækkelig opbakning til at udvikle ny grøn teknologi. Det mener Niels Due Jensen, bestyrelsesformand og forhenværende direktør for pumpe-giganten Grundfos i Bjerringbro. Hans råd til regeringen er at satse massivt på grøn teknologi, støtte produktudvikling og innovation og investere i offentlige testanlæg, der kan hjælpe teknologiudviklingen på vej.

Regeringen bør oppe sig og støtte grøn teknologi, mener Grundfos´nestor, Niels Due Jensen

– Grøn teknologi er Danmarks chance for at bevare produktionsarbejdspladser – så enkelt er det. Vi har haft et forspring, men nu taber vi terræn, og hvis vi ikke satser mere målrettet meget snart, så flytter arbejdspladserne til udlandet, advarer Due Jensen.

Grundfos bruger årligt omkring 200 millioner på sin grønne sektion, New Business, der blandt andet har stået for udviklingen af en ny type renseanlæg, BioBoosteren, et lille kompakt og mobilt anlæg, som kan rense spildevand til drikkevandskvalitet og dermed bidrag til at løse problemer med vandforsyning i lande, der plages af tørke. Det har kostet mellem 50 og 100 millioner, som Grundfos selv har betalt uden offentlig innovationsstøtte, og virksomheden har nu stillet et testanlæg gratis til rådighed for Viborg Kommune, for at få teknologien afprøvet.

– Vi klager ikke over det, for vi kan godt selv betale, og vi skal være med på Green Tech-udviklingen under alle omstændigheder, men vi savner mere politisk opbakning og offentlige investeringer, siger Due Jensen.

 

Passion for grønne plæner giver vandmangel i USA

I USA udgør græsplænerne et areal på syv en halv gange Danmark. De sætter sprinklerne på konstant overarbejde og er et problem i stater med alt for lidt vand.

I USA udgør græsplænerne et areal på syv en halv gange Danmark. De sætter sprinklerne på konstant overarbejde og er et problem i stater med alt for lidt vand.

Hør Paul Sater, Joey Buck og Doug Kenney i Panorama på P1, den 21.02.2010 

Sammenlagt er der over 330.000 kvadratkilometer vandet græsplæne i USA, og hvis man betragter plænegræs som en vandet afgrøde, så er det landets største – tre gange så stor som majs målt i areal. Det har rumforskningsinstituttet NASA vurderet på basis af satellitfotos.

Den grønne plæne hører simpelthen med til amerikansk livsstil, siger Doug Kenney, som er vandforsker ved Boulder University. Det giver status at have en stor grøn plæne.

Den norm, må ændres, mener han, men folk er bange for at deres hus skal falde i værdi uden en plæne. Så der er både økonomiske og kulturelle grunde til, at forstadsamerikanerne har så svært ved at indskrænke vandforbruget. Det kan lyde fjollet, erkender Kenney, men tanken om at spare, at indskrænke i stedet for at ekspandere, møder stor modstand af kulturelle årsager

Bønder mod byboer

På Grey Street i Edgewater, en forstad til Denver i det tørre Colorado bor Joey Buck i et lille hvidt hus med en overdådig rød rosenranke om verandaen. Hans græsplæne sopper nærmest vand. Gummistøvler er passende fodbeklædning – selv om det ikke har regnet i uger. Et andet sted i Colorado, øst for byen Boulder forsøger farmer

Farmer Paul Sater er truet på sit levebrød af vandings-restriktionerne

Paul Sater at holde sine vandingsanlæg i gang. For ham er Joey på Grey Street en konkurrent lige som alle de andre byboer med deres grønne plæner og deres vandfrådseri. De er modstandere i kampen om vandet. Paul Sater har ikke længere vand nok til sine afgrøder. I 2003 indførte staten vandings-restriktioner og lukkede mere end 1000 grundvandsboringer. Sater måtte give afkald på næsten alt sit vand. Han fik kun lov til at bruge 15 pct. af det, han plejede. Nu ligger hans økonomi ruiner.

Ny bog om vandtårnenes kulturhistorie

Kun otte af de ca. 200 danske vandtårne er fredede, men mange flere er værd at bevare, mener Kim Lykke Jensen, der har udgivet en bog om vandtårnenes kulturhistorie.

Otte af de ca. 200 danske vandtårne er fredede, men mange flere er værd at bevare, mener Kim Lykke Jensen, der har udgivet en bog om tårnenes kulturhistorie.

Kim Lykke Jensen har kørt landet tyndt for at fotografere samtilge vandtårne

Engang var der mindst tusind af dem. De stod langs jernbanerne og i byerne – tit synlige på lang afstand, fordi de var placeret på bakker og højdedrag. Mange var helt ordinære, mens andre blev vartegn for deres byer. Nu er langt de fleste revet ned, fordi de var forældede, for dårlige eller for dyre i drift.Journalist og forlægger Kim Lykke Jensen, har kørt landet tyndt for at fotografere alle de vandtårne, som står endnu, og i efteråret 2009 udgav han en bog om sin passion: Danmarks Vandtårne. Han synes, at langt flere af de gamle tårne burde fredes.

– Jeg kunne godt ønske mig, at der kom større fokus på deres arkitektoniske kvaliteter. Der er 9.700 fredede bygninger i Danmark og kun otte af dem er fredede, selv om langt flere er værd at bevare siger han.

Kim Lykke Jensen har udgivet bogen om vandtårnene på sit eget forlag, Vældgungerne.

Læs min artikel om vandtårnenes historie i Dansk Vand, december 2009