Ny teknologi kan revolutionere spildevandsrensning

BioBoosteren er et ekstremt kompakt og mobilt renseanlæg, som kan rense spildevand til drikkevand. Det kan få stor betydning i lande med alvorlig vandmangel.

Reklamer

BioBoosteren er et ekstremt kompakt og mobilt renseanlæg, som kan rense spildevand til drikkevand. Det kan få stor betydning i lande med alvorlig vandmangel.    

NYT: Læs artiklen om perspektiverne i den nye teknologi i Dansk Vand 29.3.2010   

 I januar 2010 indviede miljøminister Troels Lund Poulsen Danmarks første BioBooster renseanlæg i Bjerregrav ved Viborg. Det skal rense spildevand for landsbyens ca. 1000 indbyggere og fungere som testanlæg for Grundfos, der har udviklet den nye renseteknik baseret på membranteknologi. 

Grundfos´ bestyrelsesformand, Niels Due Jensen, forklarede viceborgmester Karin Gaarsted (S), Viborg om membranteknologien

 

  BioBooster-anlægget er så kompakt, at det kan være i en container. Det er fleksibelt og mobilt, fordi man kan bygge nye containere på eller tage dem væk efter behov, som om det var Legoklodser, og der er ingen lugtgener. Det rensede vand kan genbruges umiddelbart lokalt for eksempel til markvanding eller som procesvand i virksomheder. Vandet kan endda blive så rent, at det kan  sendes tilbage til vandhanerne som drikkevand.    

Bioboosteren kan betyde en revolution i måden at håndtere spildevand på både i Danmark og i udlandet. Den kan være vejen til et opgør med mange årtiers centralisering af spildevandshåndteringen herhjemme, og den kan løse alvorlige forsyningsproblemer i områder, som plages af tørke og vandmangel.  

Kommunerne kan spare mange penge med den nye teknologi, mener direktør Bent Gadgaard, BioBooster

 

 I Danmark vil kommunerne kunne spare millioner af kroner, hvis de vil satse på at rense spildevand lokalt på små anlæg med den nye teknik, mener Bent Gadgård, der er direktør for i Grundfos BioBooster. Han vurderer, at en kommune som Viborg vil kunne spare omkring 70 millioner kroner af den regning på 600 millioner til kloakker og spildevandrensning, som venter i de kommende år. På landsplan løber den potentielle besparelse op i flere hundrede millioner.    

Hør hele Klima & Miljø på P1 – 19.2.2010   

Passion for grønne plæner giver vandmangel i USA

I USA udgør græsplænerne et areal på syv en halv gange Danmark. De sætter sprinklerne på konstant overarbejde og er et problem i stater med alt for lidt vand.

I USA udgør græsplænerne et areal på syv en halv gange Danmark. De sætter sprinklerne på konstant overarbejde og er et problem i stater med alt for lidt vand.

Hør Paul Sater, Joey Buck og Doug Kenney i Panorama på P1, den 21.02.2010 

Sammenlagt er der over 330.000 kvadratkilometer vandet græsplæne i USA, og hvis man betragter plænegræs som en vandet afgrøde, så er det landets største – tre gange så stor som majs målt i areal. Det har rumforskningsinstituttet NASA vurderet på basis af satellitfotos.

Den grønne plæne hører simpelthen med til amerikansk livsstil, siger Doug Kenney, som er vandforsker ved Boulder University. Det giver status at have en stor grøn plæne.

Den norm, må ændres, mener han, men folk er bange for at deres hus skal falde i værdi uden en plæne. Så der er både økonomiske og kulturelle grunde til, at forstadsamerikanerne har så svært ved at indskrænke vandforbruget. Det kan lyde fjollet, erkender Kenney, men tanken om at spare, at indskrænke i stedet for at ekspandere, møder stor modstand af kulturelle årsager

Bønder mod byboer

På Grey Street i Edgewater, en forstad til Denver i det tørre Colorado bor Joey Buck i et lille hvidt hus med en overdådig rød rosenranke om verandaen. Hans græsplæne sopper nærmest vand. Gummistøvler er passende fodbeklædning – selv om det ikke har regnet i uger. Et andet sted i Colorado, øst for byen Boulder forsøger farmer

Farmer Paul Sater er truet på sit levebrød af vandings-restriktionerne

Paul Sater at holde sine vandingsanlæg i gang. For ham er Joey på Grey Street en konkurrent lige som alle de andre byboer med deres grønne plæner og deres vandfrådseri. De er modstandere i kampen om vandet. Paul Sater har ikke længere vand nok til sine afgrøder. I 2003 indførte staten vandings-restriktioner og lukkede mere end 1000 grundvandsboringer. Sater måtte give afkald på næsten alt sit vand. Han fik kun lov til at bruge 15 pct. af det, han plejede. Nu ligger hans økonomi ruiner.