Fortælling

Ulla Skovsbøl

Foto: Thomas Søndergaard, Periskop

Jeg har været med i  Ry Fortællekreds siden 2003 og fortæller eventyr, og historier hentet fra litteraturen – især Blicher og historier, jeg selv skaber..

Af profession er jeg journalist og har arbejdet i en årrække med radio på P4 og P1. Der blev jeg fascineret af det særlige, som fortælling for øret kan. Fortælling for øret giver lytteren lov til at skabe sine egne billeder på den indre biografskærm. Og når den ikke kommer ud af radioen, men udfolder sig i rummet mellem lytter og fortæller, får den yderligere en kvalitet: Når det bedst, opstår der et magisk spændingsfelt mellm fortælleren og tilhører, og det er i det felt fortællingen bliver til og bliver fornyet.

Egne historier

I min historie-skattekiste er der fortællinger, jeg selv har skabt over virkelige hændelser. Det en fascinerende historie om mine fattige tip-tipoldeforældre, der fandt et af Danmarks historiens fineste guldfund, mens de pløjede deres usle fæstelod på Borgbjerg Banke, og det er den utrolige men sande beretning om min oldefar Conrad Theodor Kisbys forunderlige forlis på Det Sydkinesiske Hav.

Blicher mm

Jeg kan lide at omskabe historier fra litteraturen til mundlig fortælling, og har især St. St. Blichers noveller på repertoiret. Jeg er opvokset i Blichers landskab ved Viborg, hvor min far var skovfoged, og jeg har travet egnen omkring Hald Hovedgård, Stanghede og Dollerup, tynd som barn og teenager. Dengang var jeg tiltrukket af Blichers weltschmerz og melankoli, men om som voksen har jeg også fået blik for humoren og ikke mindst de litterære og fortælletekniske kvaliteter i Blicher-historierne.

Derfor har jeg gjort dem til lidt af et speciale. Jeg fortæller bl.a. Hosekræmmeren, Præsten i Vejlby, Skytten på Aunsbjerg, En landsbydegns dagbog mm. 

Kontakt: Ulla Skovsbøl, Fusvadvej 2, 8362 Hørning. Tlf. 86921945. Mobil 22389254
skovsbol@hotmail.com

Hjemmeside: skovsbol.wordpress.com 

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.