Ugandas svar på bonderøven vil vende strømmen mod byen

Forestillingen om det moderne liv trænger til modernisering. Det skal være moderne at bo på landet og dyrke jorden – også i Afrika, mener Thaddeo Tibasima, en ung ugandisk akademiker. Han lever som han prædiker. 

Reklamer

Læs temaet om landbrug i Uganda i Global Økologi nr 1/2016

Taddeo Tibasima (tv) er rådgiver små økologiske producenter i det vestlige Uganda.

Af Ulla Skovsbøl

Som barn boede Thaddeo Tibasima på et højt grønt bjerg i Ugandas vestlige provins Rwenzori. Hans familie dyrkede kaffe og kassava og masser af forskellig frugt og grønt. Om morgen på vej til skole løb han med de andre børn ned til floden. De satte deres vanddunke der og fyldte dem på vejen hjem.

Landsbyen var afhængig af det vand, de bar op. Det var rent og klart. Men da folk begyndte at fælde træerne på bjerget, skyllede regnen jorden på skråningerne væk. Det frugtbare jordlag forsvandt, og vandet i floden blev mudret og brunt.

Sådan lærte den lille Thaddeo sin første lektie i sårbare økosystemer og u-bæredygtig forvaltning af naturressourcer. Nu er han 33 år gammel og økologisk landbrugskonsulent for småbønder på sin hjemegen i Rwenzori Distriktet. Det er ikke et tilbageskridt, men udtryk for en ny modernitet, mener han.

En ny forståelse af det moderne

Forestillingen om, at rygsprøjten med pesticider nødvendigvis er synonym med den den moderne landmand, er passe, mener Thaddeo.

”I 90erne forsøgte man at lære os, at modernisering er at tage afstand fra traditionel viden og livsstil, og at en moderne landmand er en der flyver rundt i en helikopter og vælte en masse pesticider ud over jorden på ingen tid. Men den forestilling om det moderne er passé, siger Thaddeo.

Continue reading “Ugandas svar på bonderøven vil vende strømmen mod byen”

Dansk dyrlæge vil have folk til at tage hakken i egen hånd

Det er mennesker, deres beslutninger, handlinger og samspil med hinanden og omverdenen, der er afgørende for økologisk omstilling – både i Danmark og i Afrika, mener Mette Vaarst – dyrlæge med et antropologisk twist.

Læs historien i Dansk Veterinærtidsskrift

Mette med kursister

Af Ulla Skovsbøl

”Change – what is change?”  Hvad forstår I ved forandring? En lille kvinde i en stor grøn batikkjole taler ivrigt, mens hun med en blå filtpen fylder de hvide plancher på væggene i det katolske kursuscenter uden for byen Fort Portal i Uganda.

Det er dyrlæge Mette Vaarst, som sammen med det tidligere forstanderpar på Den Økologiske Jordbrugsskole – Aage og Inge Lis Dissing – holder kursus for knap 30 ugandiske mænd og kvinder fra landsbyer i oplandet. Til daglig forsker hun i husdyrvelfærd på Aarhus Universitet i Foulum, og jobbet  i Uganda er et frivilligt, ulønnet feriejob.

”What is your target?” fortsætter hun, og filtpennen flintrer afsted.  Vil man forandre noget, må man sætte sig et mål først, så forandring ikke bare er, at noget bliver anderledes, men at det bliver anderledes på den måde, man ønsker sig.

Continue reading “Dansk dyrlæge vil have folk til at tage hakken i egen hånd”

Økologi giver afrikanske bønder højere udbytter og bedre liv

Økologiske metoder er vejen frem for Afrika, mener de økologiske land i Uganda. Her har 1,2 mio. småbønder typisk opnået højere udbytter, bedre indtjening og større sikkerhed for varieret mad på middagsbordet, når de går over til økologi.

Læs historien i Global Økologi, nr. 1/2016

Clovide Kakonkomi og hans kone med den yngste af familiens seks børn har haft succes med at anvende agro-økologiske metoder på deres lille landbrug. Foto: Ulla Skovsbøl

Økologiske metoder er vejen frem for Afrika, mener de økologiske land i Uganda. Her har 1,2 mio. småbønder typisk opnået højere udbytter, bedre indtjening og større sikkerhed for varieret mad på middagsbordet, når de går over til økologi.

Af Ulla Skovsbøl

Passionsfrugterne hænger store og modne over ens hoved, bananklaserne tynger på grenene, og bønnerne under træerne er klar til at blive plukket. Clovice Kakonkomi, landmand i det vestlige Uganda, viser stolt sit lille økologiske mønsterbrug frem.

I 2004 gik han og hele hans landsby over til agro-økologiske metoder, og siden har de oplevet, det samme som mange andre småbønder i Østafrika:  Med økologi får de højere udbytter, lavere omkostninger og bedre indtjening.

”Se hvor store, mine bananklaser er,” siger Clovice og peger op. ”Jeg får højere udbytter, det er klart, så det er en klar succes for mig,” konstaterer han.

Clovice Kakonkomi har kone og seks børn, hvoraf de tre er flyttet hjemmefra, og han har aldrig fortrudt, at han lagde sit gamle erhverv som tømrer bag sig, da han blev økologisk landmand.

”Vi har altid mad nok. Producerer man ikke tilstrækkeligt med fødevarer selv, må man bruge pengene på mad. Vi har kunnet bruge indtægterne på sundhedsydelser og uddannelse, og jeg har kunnet betale for mine børns skolegang og universitetsstudier. Jeg har klaret mig godt, takket være de agro-økologiske metoder, så det er klart, jeg kan lide økologi,” fortæller han.

Continue reading “Økologi giver afrikanske bønder højere udbytter og bedre liv”

Økologi kan mætte mange munde

Økologiske dyrkningsmetoder kan være  en vej til bedre fødevareforsyningssikkerhed for småbønder i Uganda end konventionel dyrkning.

Hør indslagene i Orientering på P1, 16.2.2016

Bespisning 2

Verdens befolkning har sikker kurs mod ni milliarder, og igen og igen kommer diskussionerne om, hvad det er for en landbrugs- og fødevareproduktion, som vil kunne mætte de mange munde.

Er det for eksempel intensiv produktion med et højt input af kunstgødning, sprøjtemidler og gensplejsede afgrøder? Eller er det snarere de såkaldt agro-økologiske metoder, som i de senere år er blevet anbefalet af FN-organisationer, ikke mindst af FN’s handelsorganisation UNCTAD, en bæredygtig, klimavenlig produktionsform, der er bedre egnet til at sikre fremtidens fødevareforsyning for fattige bønder i udviklingslandene.

Reportage fra økologisk landbrug i Uganda. Ulla Skovsbøl interviewer agronom Aage Dissing, frivillig landbrugsrådgiver og direktøren i den økologiske landbrugsorganisation NOGAMU i Kampala, Musa Muwanga. Karen Hjulmand interviewer landbrugsøkonom professor Per Pindstrup-Andersen, Cornell University, USA.

Hør indslagene i Orientering på P1, 16.2.2016

 

 

Børn med svære følelser blev Helle Tholstrups livsopgave

Chokket over at miste sin far som syvårig udstak retningen for Helle Tholstrups liv. I arbejdslivet lærte hun børn med kræft at mestre sorg og store tab. I seniorlivet har hun udviklet spillet GO ON, der skal lære børn at navigere gennem svære følelser.

Læs artiklen i Kristeligt Dagblad

Helle med heste 2Chokket over at miste sin far som syvårig udstak retningen for Helle Tholstrups liv. I arbejdslivet lærte hun børn med kræft at mestre sorg og store tab. I seniorlivet har hun udviklet spillet GO ON, der skal lære børn at navigere gennem svære følelser.
Læs mere om GO ON game her

Af Ulla Skovsbøl

En rød, en grøn, en gul og en blå hest af træ.  En ni kvadratmeter stor spilleplade lavet af presenning lige til at rulle ud på al slags underlag, en stor terning og spillekort med tegninger af børn i situationer, der kalder på mange forskellige følelser.

Til sammen udgør enkeltdelene spillet GO ON – et spil til børn der lærer dem at udtrykke og forstå følelser. En slags Gæt & Grimmasser, hvor det giver point at kunne vise, hvordan man ser ud, når man er ked af det, vred, glad, jaloux osv. Og hvor de, der er bedst til at hjælpe andre, har størst chance for at vinde. Det hele kan pakkes ned i en kuffert og tages med hvorhen i verden, det skal være – for eksempel til steder, hvor børn har oplevet krig, katastrofer eller måske bare mobning i skolen.

Ulla_Goon pakistan 2
Spillet GO ON var en succes blandt børn i flygningelejren i Pakistan, hvor alle havde mistet deres hjem ved et jordskælv i 2007. Foto: Helle Tholstrup

 

Helle Tholstrup, pensioneret hospitalspædagog er den, der har fået ideen til spillet. Det har været afprøvet med succes af børn i Pakistan og Cambodia. Det bliver blevet brugt i Chile og Syrien, og nu vil hun sammen med en sygeplejerske og en psykolog også i gang med at bruge det til børn i danske skoler. Continue reading “Børn med svære følelser blev Helle Tholstrups livsopgave”

Ti år efter tsunamien mindes Banda Ache de 170.000 ofre

For ti år siden – juledagene 2004 kostede tsunamien ca. 226.000 mennesker livet i Sydøstasien. Banda Ache på Sumatras nordspids i Indonesien blev hårdest ramt med ca. 170.000 omkom

Moske_Aceh_500

For ti år siden –  juledagene 2004 kostede tsunamien ca. 226.000 mennesker livet i Sydøstasien. Banda Ache  på Sumatras nordspids i Indonesien blev hårdest ramt med ca. 170.000 omkomne. 

I anledningen af tiårsdagen for tsumanmien var stormoskeen Baiturrahman i Banda Aceh rammen om en stor mindehøjtidelighed. Moskeen var  den eneste bygning, som blev stående, da  tsunamien udløst af et undersøisk jordskælv skyllede over land og ødelagde alt på sin vej.

I dag er Band Ache genopbygget for over 42 milliarder kroner i hjælp doneret af det internationale samfund og af Indonesiens centralregering. Livet  i Aceh er på mange måder bedre end før katastrofen – især fordi Aceh-provinsen nu har fået fred og selvstyre efter 30 års selvstændighedskamp.

Men sårenene efter de kolossale menneskelige tab er sværere at hele.  I 2010 besøgte jeg Banda Ache og mødte overlevende fra katastrofen:

Hør Panorama på P1 her fra Banda Ache om pigen Fatmawati, der mistede hele sin familie i flodbølgen, om Anna, der tror på miraklet en dag vil ske, og det vil vise sig at hendes lille datter alligevel lever.

Fatwati

Læs også om familien Beuransah, der sad i chok foran fjernsynet i Vejle og så, hvordan tsunamien raserede Aceh provinsen, hvor de var flygtet fra på grund af borgerkrigen.  De besluttede at vende hjem efter otte år i landflygtighed for at være med til at genopbygge deres hjemegn.

Adnans_familie_500

Kristeligt Dagblad 5.7.10: : Læs familien Beuransahs historie.

Økologi bragte velstand til Margarets landsby

Kombinationen af traditionel viden, nye agro-økologiske metoder og nye former for samarbejde har bragt velstand til Margaret Muhidos landsby og mange andre ludfattige lokalsamfund i Uganda.

Uganda-1_500
Margaret Muhidos landsby har haft stort udbygge af at lære de agroøkologiske  metoder i Farmer Family Learning Group. Landsbyen ligger i Rwenzoir-proviinsen i Uganda.

Kombinationen af traditionel viden, nye agro-økologiske metoder og nye former for samarbejde har bragt velstand til Margaret Muhidos landsby og mange andre ludfattige lokalsamfund i Uganda.

Margaret Muhido var fattig, men alle hendes naboer i den lille landsby i Uganda-landsdelen Rwenzori, var endnu fattigere.  Næsten alle landsbyens mænd boede og arbejdede langt borte, for at skaffe til penge til dagen og vejen, mens Margaret og de andre kvinder knoklede derhjemme med at dyrke jorden. De arbejdede hårdt, men fik ikke meget ud af deres slid. Deres jordlodder var bittesmå, udbytterne var ringe, og ingen kunne dyrke mere end det allermest nødvendige. Der var aldrig noget overskud at sælge på markedet. Margarets landsby var med andre ord en almindelig, ludfattig ugandisk landsby.

”Da jeg kom til dertil første gang, blev vi festligt modtaget, og jeg fik en fin gave. En høne,” fortæller Inge Lis Dissing fra Økologisk Landsforenings ulandsudvalg. Sammen med sin mand Aage Dissing og landbrugsforsker Mette Vaarst arbejder hun på at udbrede agroøkolgiske dyrkningsmetoder i Øst Afrika gennem såkaldte ”Farmer Family Learning Groups”. Det var i den forbindelse, hun besøgte Margarets landsby.

”De var så fattige, at jeg skammede mig over at få så flot en gave, men jeg tog selvfølgelig imod den og sagde tak,” husker hun.

Continue reading “Økologi bragte velstand til Margarets landsby”