Thise-landmænd og ugandiske bønder praktiserer samme slags teamwork

Frivillighed, ligeværdighed, involvering og ejerskab var nøglen til succes både for Thises Mejeris staldskoler først i 2000-tallet og for Farmer Family Learning Groups i Uganda, mener dyrlæge og seniorforsker Mette Vaarst, som har været den drivende kraft bag udviklingen af begge dele.

Reklamer

Læs også historien i Økologisk Landbrug

Samarbejde i “Farmer family groups” har givet større og bedre udbytter for ugandiske småbønder.

Af Ulla Skovsbøl

Thise Mejeris leverandører havde først i 2000-tallet stor succes med at reducere forbruget af antibiotika. De oprettede staldskoler, hvor de var hinandens rådgivere, og i løbet af fire år fik de skåret 30 pct. af antibiotikaforbruget til deres køer.

Økologiske småbønder i Ugandas Rwenzori-provins har med en lignende samarbejdsform i såkaldte Farmer Family Learning Groups (FFLG) opnået markant højere udbytter, bedre afgrødekvalitet, større diversitet på bedrifterne og højere indtjening og fødevaresikkerhed.

Hemmeligheden bag begge dele er en særlig samarbejdsform, som er udviklet parallelt i Uganda og Danmark med dyrlæge og seniorforsker ved Aarhus Universitet i Foulum Mette Vaarst som primus motor. Hun var inspireret af de såkaldte Farmer Field Schools, som hun oplevede første gang i Uganda i 2003, men staldskole- og FFLG-modellen adskiller sig på vigtige punkter:

”Styrken ved den her metode er, at den bringer eksisterende viden i spil, og at gruppens medlemmer hjælper hinanden med at implementere den, men på den enkelte landmands præmisser,” siger hun. Fortsæt med at læse “Thise-landmænd og ugandiske bønder praktiserer samme slags teamwork”

Dissing & Disssing – to øko-globetrotter med dybe rødder i Nordjylland

Aage og Inge Lis Dissing har viet deres liv til økologien. De grundlagde et af de første økologiske landbrug i Danmark, var forstanderpar på Den Økologiske Jordbrugsskole og i en alder af 57 og 53 år droppede de deres gode, faste jobs for at arbejde med økologi i Afrika.

Læs også historien i Praktisk Økologi

Aage og Inge Lis Dissing har arbejdet hele livet for at fremme det økologiske landbrug både i Danmark og i Afrika. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Frugttræerne bugner med blommer og æbler. Tomaterne hænger i tætte klaser i det store drivhus og højbedene er høstet og gjort vinterklar. Den store have omkring Aage og Inge Lis Dissings hus i Tranum i Nordjylland er så frodig og velpasset, at man automatisk tænker, de må være den slags pensionister, som bruger alle vågne timer på hus og have. Men sådan er det ikke.

Det forhenværende forstanderpar for Den Økologiske Jordbrugsskole i Åbybro begrænser sig ikke til deres egen matrikel. I 20 år har de haft hele verden som virkefelt og arbejdet med at udbrede økologien blandt småbønder i Afrika, hos quinoa-avlere i Bolivia og fattige kvindegrupper i Nepal.

Økologi en mærkesag Fortsæt med at læse “Dissing & Disssing – to øko-globetrotter med dybe rødder i Nordjylland”

Økologi og samarbejde er en succesfuld cocktail i Uganda

Økologi og nye samarbejdsformer i ”Farmer Family Learning Groups” har givet tusindvis af ugandiske småbønder bedre indtjening og højere livskvalitet gennem ti års samarbejde med Økologisk Landsforening.   

Læs også artiklen i bladet Økologisk Landbrug

Kaffe er hovedafgrøden i Nyakabingo. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Kvinder i spraglede sharonger balancerer behændigt med store plastikbaljer fulde af økologiske kaffebønner. De bærer dem fra tørrehal til sorteringshal – balje efter balje. Fra de var små piger har de transporteret stort set alting på den måde, men ind til for nylig tømte de bare deres kaffebønnebaljer på store presenninger i græsset derhjemme, så bønnerne kunne ligge og tørre i solen.

Sådan er det ikke mere. Deres kooperativ Nyakabingo Farmers United i Ugandas vestligste provins Rwenzori har investeret i overdækkede haller af mursten, så kaffen kan tørre, selv om der kommer et uventet regnskyl. Kaffebønnerne plukker de stadig hjemme på deres egne buske, men tørring, forarbejdningen og afsætningen er blevet et fælles anliggende. Fortsæt med at læse “Økologi og samarbejde er en succesfuld cocktail i Uganda”

Hold ferie på toppen af Rotterdam – byen med haver på tagene

Storbyferie i Holland er for de fleste lig med en tur til Amsterdam. Men hvorfor ikke prøve noget nyt og udforske landets næststørste by, Rotterdam?  Her er spændende moderne arkitektur, design, kunst, gode shoppingkvarterer – og masser af grønne tage med haver i højden.

Læs også artiklen i Politikens rejsetillæg 

Brunch på Op het Dak. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Rotterdam har et lidt kedeligt ry. Navnet klinger af himmelstræbende beton og storby uden sjæl men med en gigantisk containerhavn. I Amsterdam rynker de på næsen af lillebror mod syd:

Hvorfor spilde feriedage dér, når man kan bruge dem i deres egen elskede gamle kanalby? Men Rotterdam er bedre end sit rygte, og vil man bruge en enkelt dag på at afprøve påstanden, kan man for ca. 200 kr. købe en returbillet til hurtigtoget Intercity Direct og nå Rotterdam på en halv time både fra Amsterdam Central og fra Schiphol Airport.

Så snart man står af toget, bliver man mødt af den spændende, nye arkitektur, som præger byen. Det begynder allerede med banegården.  Rotterdam har de seneste 30 år satset på nyskabende og tit eksperimenterende arkitektur, og byen er fuld af fascinerende og overraskende moderne bygninger.

Den triste forhistorie er, at Rotterdams historiske centrum stort set blev udraderet af tyske bombardementer i maj 1940, da landet blev besat. Titusinder mistede hus og hjem, og i de første årtier efter krigen drejede det sig først og fremmest om at få bygget en masse boliger uden særlige hensyn til æstetik og arkitektonisk kvalitet. Men i 1980erne blev kursen lagt om.

I de senere år har bystyret også været optaget af at gøre byen grønnere – ikke mindst Rotterdams fjorten kvadratkilometer flade tage, som i stor stil er ved at blive omdannet til taghaver.

1  Brunch på Op het Dak

Taghaven Op het Dak. Foto: Ulla Skovsbøl

Fortsæt med at læse “Hold ferie på toppen af Rotterdam – byen med haver på tagene”

Ugandas svar på bonderøven vil vende strømmen mod byen

Forestillingen om det moderne liv trænger til modernisering. Det skal være moderne at bo på landet og dyrke jorden – også i Afrika, mener Thaddeo Tibasima, en ung ugandisk akademiker. Han lever som han prædiker. 

Læs temaet om landbrug i Uganda i Global Økologi nr 1/2016

Taddeo Tibasima (tv) er rådgiver små økologiske producenter i det vestlige Uganda.

Af Ulla Skovsbøl

Som barn boede Thaddeo Tibasima på et højt grønt bjerg i Ugandas vestlige provins Rwenzori. Hans familie dyrkede kaffe og kassava og masser af forskellig frugt og grønt. Om morgen på vej til skole løb han med de andre børn ned til floden. De satte deres vanddunke der og fyldte dem på vejen hjem.

Landsbyen var afhængig af det vand, de bar op. Det var rent og klart. Men da folk begyndte at fælde træerne på bjerget, skyllede regnen jorden på skråningerne væk. Det frugtbare jordlag forsvandt, og vandet i floden blev mudret og brunt.

Sådan lærte den lille Thaddeo sin første lektie i sårbare økosystemer og u-bæredygtig forvaltning af naturressourcer. Nu er han 33 år gammel og økologisk landbrugskonsulent for småbønder på sin hjemegen i Rwenzori Distriktet. Det er ikke et tilbageskridt, men udtryk for en ny modernitet, mener han.

En ny forståelse af det moderne

Forestillingen om, at rygsprøjten med pesticider nødvendigvis er synonym med den den moderne landmand, er passe, mener Thaddeo.

”I 90erne forsøgte man at lære os, at modernisering er at tage afstand fra traditionel viden og livsstil, og at en moderne landmand er en der flyver rundt i en helikopter og vælte en masse pesticider ud over jorden på ingen tid. Men den forestilling om det moderne er passé, siger Thaddeo.

Fortsæt med at læse “Ugandas svar på bonderøven vil vende strømmen mod byen”

Dansk dyrlæge vil have folk til at tage hakken i egen hånd

Det er mennesker, deres beslutninger, handlinger og samspil med hinanden og omverdenen, der er afgørende for økologisk omstilling – både i Danmark og i Afrika, mener Mette Vaarst – dyrlæge med et antropologisk twist.

Læs historien i Dansk Veterinærtidsskrift

Mette med kursister

Af Ulla Skovsbøl

”Change – what is change?”  Hvad forstår I ved forandring? En lille kvinde i en stor grøn batikkjole taler ivrigt, mens hun med en blå filtpen fylder de hvide plancher på væggene i det katolske kursuscenter uden for byen Fort Portal i Uganda.

Det er dyrlæge Mette Vaarst, som sammen med det tidligere forstanderpar på Den Økologiske Jordbrugsskole – Aage og Inge Lis Dissing – holder kursus for knap 30 ugandiske mænd og kvinder fra landsbyer i oplandet. Til daglig forsker hun i husdyrvelfærd på Aarhus Universitet i Foulum, og jobbet  i Uganda er et frivilligt, ulønnet feriejob.

”What is your target?” fortsætter hun, og filtpennen flintrer afsted.  Vil man forandre noget, må man sætte sig et mål først, så forandring ikke bare er, at noget bliver anderledes, men at det bliver anderledes på den måde, man ønsker sig.

Fortsæt med at læse “Dansk dyrlæge vil have folk til at tage hakken i egen hånd”

Økologi giver afrikanske bønder højere udbytter og bedre liv

Økologiske metoder er vejen frem for Afrika, mener de økologiske land i Uganda. Her har 1,2 mio. småbønder typisk opnået højere udbytter, bedre indtjening og større sikkerhed for varieret mad på middagsbordet, når de går over til økologi.

Læs historien i Global Økologi, nr. 1/2016

Clovice Kakonkomi og hans kone med den yngste af familiens seks børn har haft succes med at anvende agro-økologiske metoder på deres lille landbrug. Foto: Ulla Skovsbøl

Af Ulla Skovsbøl

Passionsfrugterne hænger store og modne over ens hoved, bananklaserne tynger på grenene, og bønnerne under træerne er klar til at blive plukket. Clovice Kakonkomi, landmand i det vestlige Uganda, viser stolt sit lille økologiske mønsterbrug frem.

I 2004 gik han og hele hans landsby over til agro-økologiske metoder, og siden har de oplevet, det samme som mange andre småbønder i Østafrika:  Med økologi får de højere udbytter, lavere omkostninger og bedre indtjening.

”Se hvor store, mine bananklaser er,” siger Clovice og peger op. ”Jeg får højere udbytter, det er klart, så det er en klar succes for mig,” konstaterer han.

Clovice Kakonkomi har kone og seks børn, hvoraf de tre er flyttet hjemmefra, og han har aldrig fortrudt, at han lagde sit gamle erhverv som tømrer bag sig, da han blev økologisk landmand.

”Vi har altid mad nok. Producerer man ikke tilstrækkeligt med fødevarer selv, må man bruge pengene på mad. Vi har kunnet bruge indtægterne på sundhedsydelser og uddannelse, og jeg har kunnet betale for mine børns skolegang og universitetsstudier. Jeg har klaret mig godt, takket være de agro-økologiske metoder, så det er klart, jeg kan lide økologi,” fortæller han.

Fortsæt med at læse “Økologi giver afrikanske bønder højere udbytter og bedre liv”