Skifergas-eventyret i USA truer drikkevandet

Udvindingen af skiffergas involverer kolossale mængder af vand tilsat farlige kemikalier som pumpes dybt ned i undergrunden, hvor de truer drikkevandsressourcerne.

Reklamer

Udvindingen af skiffergas involverer kolossale mængder af vand tilsat farlige kemikalier som pumpes dybt ned i undergrunden, hvor de truer drikkevandsressourcerne.

Hør indslaget i Orientering på P1 5.5.13

Yuri-skiffergas_500

Det amerikanske skiffergaseventyr vender op og ned på den amerikanske energisektor. Skiffergassen findes i rigelige mængder ikke mindst i gasfeltet Marcellus Shale, og bliver set som en kærkommen mulighed for at forbedre forsyningssikkerheden. Skiffergassen skaber arbejdspladser og økonomisk vækst – men udvindingen kan også vise sig at få helt uoverskuelige miljøkonsekvenser.

Professor i geomikrobiologi Juri Gorby fra Rensselaer Polytechnic Institute i Troy i staten New York er en af de skeptikere, som advarer om risikoen for, at skiffergasindvindingen ødelægger vitale drikkevandsressourcer og får alvorlige konsekvenser for folkesundheden i udvindingsområderne.

Hør ham i Orientering på P1

Forurenet flod forvandles til rent drikkevand i Dhaka

Bangladesh er med dansk bistand i gang med at opføre et af verdens absolut største anlæg, som omdanner stærkt forurenet flodvand til rent drikkevand.

Hør indslaget i Orientering på P1 22.3.13 VERDENS VANDDAG
Saidabad_500

Bangladesh er med dansk bistand i gang med at opføre et af verdens absolut største anlæg, som omdanner stærkt forurenet flodvand til rent drikkevand.

Vandbehandlingsanlægget Saidabad Water Plant skal levere 450 mio. liter vand dagligt, når det er fuldt udbygget. Dermed vil det sikre vandforsyningen til en tredjedel af hovedstaden Dhakas otte millioner indbyggere.

Banglandesh er af de mange ulande, som har store svært ved at skaffe tilstrækkelige mængder af rent vand til sine 160 mio. indbyggere.  Ca. 800 mio. mennesker verden over har stadig ikke har adgang til rent drikkevand.

Rent vand, er afgørende for menneskers sundhed og velfærd, for fødevare-og energiproduktion, for sunde og stabile økosystemer – men også for social, økonomisk og politisk stabilitet.  Samtidig er den vigtige, men begrænsede ressource under stigende pres.

Det gode vand er truet af klimaforandringer, urbanisering, befolkningstilvækst og forurening. Det går dog fremad mange steder i verden. Andelen af verdensborgere som har adgang til rent vand steg fra 76 % i 1990 til i 86 pct. i 2010. Kina og Indien har oplevet de største fremskridt.

Vand-fakta

  • Den 22. marts blev udnævnt til verdens vanddag af FN i 1992
  • 85% af verdens befolkning bor på klodens tørreste halvdel
  • 783 millioner mennesker har ikke adgang til rent vand
  • Næsten 2,5 milliarder har ikke adgang til ordentlige sanitære forhold
  • 76% af jordens befolkning havde rent vand  i 1990, i 2010 var det 86%

One-stop centre ændrer holdningen til voldtægt i Bangladesh

Dansk støttede kvindekrisecentre er med til at ændre holdningen til seksuel vold og overgreb mod kvinder og børn i Bangladesh. Ofrene bliver nu i langt mindre grad set som skyldige

Historien har været bragt om indslag i Orientering på P1 (ikke længere tilgængeligt)
OneStop_1_500

Dansk støttede kvindekrisecentre er med til at ændre holdningen til seksuel vold og overgreb mod i Bangladesh. Ofrene bliver nu i langt mindre grad set som skyldige.

Hver uge bringer aviserne i Bangladesh nye rapporter om grove voldtægtssager, der er ligeså grufulde som den meget omtalte voldtægtssag fra Indiens hovedstad Delhi i december sidste år. Det er derimod nyt, at flere og flere sager bliver anmeldt, og at de giver anledning til offentlig debat, protester og politisk fordømmelse.

I de senere år er det sket en mærkbar ændring i holdningen til den seksuelle vold: Hvor den førhen blev fortiet, bliver overgrebene nu i stadigt stigende grad anmeldt og giver anledning til offentlig debat, protester og politisk fordømmelse.

Et netværk af specielle kvindekrisecentre spiller en vigtig rolle i den udvikling: The One Stop Crisis Centre, som er blevet oprettet og udviklet med dansk støtte. De er bemandet med både læger, sygeplejersker, advokater, psykologer og politi-medarbejdere, så voldsofrene kun behøver henvende sig ét sted for at anmelde forbrydelsen, få behandling og evt. hjælp til rehabilitering bagefter.

Journalist ved Orientering Karen Hulman supplerede indslaget med baggrundsindslag om voldtægtssagen i Delhi, Indien (Ikke længere tilgængelig)

Energikrise i Nepal trods stort vandkraftpotentiale

Nepal, der er et af verdens fattigste lande befinder sig i en dyb energikrise, som blokerer for økonomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse til trods for enorme vandkraftressourcer.

Hør indslaget i Orientering på P1

Kathmandu-gadehandel_500

Nepal befinder sig i en dyb energikrise, som blokerer for økonomisk udvikling og fattigdomsbekæmpelse til trods for enorme, uudnyttede vandkraftressourcer. 

Kun omkring halvdelen af Nepals befolkning har adgang til strøm fra elnettet og de, der har elektricitet indlagt, må leve med ekstremt usikre leverancer.

Når klokken er omkring seks aften, er det derfor buldermørkt i hovedstaden Kathmandu. I øjeblikket er der lukket for strømmen 14 timer i døgnet, og den systematiske strømafbrydelse bliver om kort tid sat op til 18 timer. De få timer, hvor der faktisk er strøm ligger midt om natten, så man ikke har glæde af den, med mindre man er rig nok til at investere i batterier, hvor strømmen kan lagres. Gadehandlerne må i mange tilfælde oplyse varerne med stearinlys eller bål.

Det paradoksale ved den nepalesiske energikrise er, at landet har et kolossalt uudnyttet potentiale for vandkraft, men på grund af den ustabile politiske situation og manglende tillid til landets maoistisk ledede regering bliver de nye vandkraftværker på tegnebrættet.

Vedvarende energi succes i Nepals bjerge

Fem millioner nepalesere i fattige landsbyer uden elnet har med dansk støtte fået strømforsyning fra mikro-vandkraft og bittesmå sol- og biogasanlæg.

Hør reportagen fra landsbyen i Orientering på P1 Læs om samme emne i Dansk Energi, marts 2013

VE-landsby_1Fem millioner nepalesere i fattige landsbyer uden elnet har med dansk støtte fået strømforsyning fra mikro-vandkraft og bittesmå sol- og biogasanlæg.

Omkring halvdelen af Nepals ca. 30 millioner indbygger bor uden for elenettets rækkevidde, og mange af dem har ingen adgang til strøm overhovedet. Men gennem de seneste tyve år har Danida og andre donorer sikret strøm fra vedvarende energiklider til en million husstande i fattige bjergegne er situation.

Landsbyen Kusheshwar Dumja sydøst for Nepals hovedstad Kathmandu er en af de landbyer, hvor børnene nu kan læse lektier om aftenen, og hvor kvinderne kan male majs på en eldrevet kværn i stedet for at gå fem kilometer med sækkene til den nærmeste vandmølle.

Hør landsbyens beboere fortælle

”Vedvarende energi i landdistrikterne er et af vores vigtigste indsatsområder, og har været det i mere end tyve år,” siger Danmarks ambassadør i Nepal, Morten Jespersen. ”Vi prioriterer området højt, fordi der er et stort behov. Den vedvarende energi har et klima-og miljøaspekt, der er indbygget fattigdomsbekæmpelse i projekterne, og på længere sigt giver energiforsyning til landbyerne også et økonomisk vækstpotentiale,”  forklarer han.

Knald eller fald for EUs direktiv om energieffektivisering

I denne uge er det knald eller fald for EU’s energieffektiviseringsdirektiv, som er et af de meget få direktiver, der har en chance for at blive vedtaget, mens Danmark står i spidsen for fællesskabet.

Hør historien i Orientering på P1

Mens klimaminister Martin Lidegaard var opslugt af at skaffe opbakning til EUs direktiv om energieffektivisering, så klimakommisær Connie Hedegaard på energi-renovering på Østerbro.

Det holder hårdt med at få energieffektiviseringsdirektivet på plads. Ministerrådet vil trække ambitionerne op, mens parlamentet og kommissionen trækker den modsatte vej, og fredag den 15.juni 2012 er sidste frist for at få en aftale på plads.

– Men energieffektivisering er  sund fornuft. Det skaber jobs, og det skaber komfort for de mennesker, der bor i husene, og vi undgår at sende en masse penge ud af Europa for at betale for vores import af olie og gas, siger klimakommissær Connie Hedegaard.

Der er mange nationale særinteresse, som gør det svært at få direktivet igennem. Industrien stritter imod i mange af de 27 medlemslande.

Vigtig brik i klimapolitikken

Direktivet er imidlertid en afgørende brik i forhold til EU’s klima- og energipolitik, og det vil være et stort tilbageslag for klimaindsatsen, hvis det ikke bliver vedtaget. Oprindeligt var det intentionen, at EU skulle bruge 20 pct. mindre energi i 2020 end i 1990, men der har aldrig været opbakning til at gøre det krav bindende.

Da energiministrene mødtes til uformelt topmøde i Horsens for et par måneder siden var stemningen ikke til de store armbevægelser. Dengang så det ud til, at ministerrådet højst ville bliver enige om at reducere ca. 14 pct. Men siden er det gået lidt fremad, og klimaminister Martin Lidegaard ser optimistisk på muligheden for at lande højere – måske endda omkring 17. pct.

Continue reading “Knald eller fald for EUs direktiv om energieffektivisering”

Grøn omstilling af EUs landbrug skal op i gear

EUs landbrugspolitik skal være mere grøn, hvis EU-bogerne fortsat skal acceptere at 400 millarder kroner hvert år går til landbruget. Det er ca 40 pct. af det samlede budget.

Hør indslaget i Orientering på P1 5.6.12

EUs landbrugspolitik skal være mere grøn, hvis EU-bogerne fortsat skal acceptere at 400 millarder kroner hvert år går til landbruget. Det er ca 40 pct. af det samlede budget. 

EU-kommissionen har derfor fremlagt et forslag, som skal sikre mere natur og bæredygtighed i landbruget. Forslaget blev diskuteret af EUs landbrugsministre ved et uformelt top møde den 4. og 5. juni 2012 i Horsens og under en udflugt til Vadehavet og til Gram Slot.

“Naturen er et fælles gode, som landbruget forvalter, så derfor skal vi sikre, at landbrugets produktionsmetoder er bæredygtige, så de ikke ødelægger jorden og forarmer den biologiske mangfoldighed,” siger kommissær Ciolos.

Derfor lægger reformen op til, at landbrugsstøtten fremover skal være delvist betinget af, at landmændene opfylder tre krav.

  1. Slut med med monokultur. Landbrug over tre hektar skal dyrke mindst tre afgrøder.
  2. Vedvarende græsmarker må ikke længere pløjes op, for det giver stor udvaskning og ødelægger gode, permanente levesteder for vilde dyr og planter.
  3. Alle landmænd skal udlægge syv procent af gården areal til natur – det kan være levende hegn, små vådområder eller lignende.